Side:Jagtbreve.pdf/17

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

7

herre maa vide, hvor de Hunde har faaet det Navn fra! — der kan drive den ud; den kommer kun undtagelsesvis for paa Klapjagterne og kan egenlig med nogenlunde rimelig Udsigt til Held blot jages, naar den om Eftersommer-Aftenen paa ganske bestemt Klokkeslet gaar ud af Hulen med sine halvvoksne Grise; men saa er den fredet. Og dog er det et ækelt Bæst, som ødelægger Agerhønse- og Anderederne og trimler sig i Kornmarkerne, hvorved den ofte gjør betydelig Skade. Naa! den gjør vel ogsaa sin Nytte, den roder f. Ex. Olden ned. Overhovedet har Inddelingen af Dyr i skadelige og nyttige ingensteds hjemme. Alt afhænger her af Tid og Sted.

Krager f. Ex., som vilde være ubetalelige i de af Oldenborrer hjemsøgte Egne, er en sand Landeplage andre Steder, saaledes i Nordsjælland, hvor de ødelægger alle Smaafuglereder — saa at Fuglesangen alvorligt trues — æder Sæden og trykker Aksene ned, naar Kornet staar i Hov, hvorved det let spirer. Og Beboerne er magtesløse, saalænge Forstvæsnet ikke hjælper dem; thi Kragerne lever af Bøndernes Marker, men de bor i de kongelige Skove. Den for Tiden meget omdisputerede Ræv kaldes jo skadelig eller nyttig, eftersom man stiller sig paa et jagtmæssigt eller forstmæssigt Standpunkt; ja, ikke en Gang Rovfuglene tror jeg, man ubetinget bør kalde skadelige, selv om man vil slaa en Streg over Skjønhedshensyn. De opdrager Smaafuglene, lærer dem Aarvaagenhed, Paapassenhed og Snille. Hvorledes vilde det gaa, naar der ingen Fare var? Tænk,