Side:Jagtbreve.pdf/174

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

164

Men Sneen faldt og faldt.

Mit Compas havde jeg ikke medtaget; og hvis jeg nu, naar Dagen kom, ikke kunde finde mit gamle Spor, hvad saa?

Men det fandt jeg snart; skjønt lidt udvisket, var det dog tydeligt, den ene Sænkning efter den anden viste hvert Fodtrin, og ved Middagstid naaede jeg min Hytte.