166
En almindelig Jagthund kan anvendes som Klapper efter Ræve; Jægeren stiller sig for, Hunden gaar udenom Tykningen eller Rørmosen og driver Vildtet ud; Støverne derimod følger halsende Ræven paa Foden med Snuden langs Jorden, fulgt af Rytterne; Vildtet indhentes ikke, det løbes træt, hvorimod Mynderne, tavse og uden Næse, paa fri Felt indhenter Ræven og dræber den, hvis de tør lægge Skind til; tør de ikke det, sætter Ræven sig paa Bagdelen, viser Tænder og bider fra sig, Rytteren kan ingen Fortræd gjøre den, og i smaa Hold, for at holde Mynderne fra Livet, gaar det ad Skoven til; Gravhundene endeligt skal jage Ræven ud af Hulen; det er Modet til at angribe, hvorpaa det kommer an.
Der er saaledes mange Maader at jage Ræve paa med Hund, og desuden kan man uden Hund skyde dem i maaneklare Frostnætter paa Aadsel, en kølig Fornøjelse, eller tage dem paa Gift, af alle Maader den mest indbringende, hele Egnens Bestand kan fanges, thi Ræven trækker langt omkring, navnlig i Juli Maaned, efter at Hvalpene kan gaa paa egen Haand.
Den Kunst drives ved at lægge forgiftede Smaafugle ud i Skoven, men forresten kjender jeg den kun af Omtale; der hører nok speciel ministeriel Tilladelse til, formodenlig Indenrigsministerens, eller maaske — Gift! — Justitsministerens; eller vel allersnarest Ypperstepræstens. Jeg véd da, at naar jeg skal bruge Rottekrudt, maa jeg paa Apotheket præsentere en Sædelighedsattest fra min Sognepræst,
