Side:Jagtbreve.pdf/19

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

9

var det naturligvis rent galt. Men naar Haren blev skudt, var der jo ikke noget for Diane at rende efter. Derfor blev Hare- og Hønsejagt aabnet samtidigt.

Men Hønsejagten kunde ikke skydes ud til den 1. Oktober, fordi en anden af mine Venner — ogsaa Lovgiver — holder (eller ialfald for 2 Aar siden holdt) af at jage Haren tilhest med Hunde og holdt af at gjøre det i Slutningen af September.

Nu passer det dem begge to, at Hare- og Hønsejagten varer fra 20. September til Jul. Det passer mindre godt for Feriegjæster og Arbejdsfolk. Men de er ikke Lovgivere.

Altsaa den 20. gik Jagten ind. Det synes at være et Middelaar. Kyllingerne er stærke (fuldvoksne), Kuldene gjærne paa en 12—14 Stykker, Goldhøns ser man ikke mange af. Vejret er glimrende, klart, passende varmt, og det lufter lidt, saa at Hunden kan tage Færten. Men det er jo en forfærdelig Tørke. Græs er der ikke noget af, Haren sidder paa Rugstubben, Kreaturerne gaar magre og forsultne omkring, Vandhullerne er tørre, og Støvet trænger gjennem Klæder og Støvler.