12
spændt Hane og bankende Hjærter, Drengene bruger Klaptræerne.
En Hane!
Lige ud mod Excellenserne.
1 Skud, 2, 4, 6 — og saa faldt Hanen.
Men hvem har skudt den?
Den, der skød det sidste Skud.
Men hvem var det?
Og Hanen var jo død forinden.
Saa rykker Klapperlinjen lidt frem og en halv eller hel Snes Fasaner rejser paa en Gang; det giver en Kanonade. Og der gjøres et lille Pust, for at Herrerne kan faa Tid til at lade igjen, saa en ny Sending Fasaner, nok en Salve og saa fremdeles. Og naar efter Saaten enhver Skytte melder til Jagtherren, hvor mange Fasaner han har nedlagt, og de forskellige Angivelser adderes, passer det slet ikke med Antallet af de opsamlede Fugle: Enhver tæller de Fugle, han har skudt paa og som faldt, for sine.
Kald det Jagt, om De vil, men det er da ialfald en stærkt civiliseret Jagt.
Vildt Fasaneri trives ikke hertillands. En enkelt Høne kan nok lægge nogle Kyllinger ud i det Fri, men det bliver ikke til Noget. Det er Kalkuner, der maa ruge Fasanæggene ud. En skjøn Dag lægges alle Kalkunerne paa de opsamlede Æg, f. Ex. paa 1000; det er godt, hvis der kommer en 7—800 Kyllinger ud; de faar Myreæg og Larver og hakket Kjød, og hvis de ikke faar Pip eller Difteritis eller
