Side:Jagtbreve.pdf/23

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

13

dør paa Grund af Skaldethed, fordi Kammeraterne trækker Fjerene af dem, kan Halvdelen blive voksne, og saa sætter Fasanjægeren dem, der skal ofres, ud i Skoven, nogen Tid før Jagten skal til at gaa løs.

Nu er der mange Fasanener i Danmark. I gamle Dage var der kun det i Kongelunden paa Amager. Jeg husker endnu, at jeg som Dreng blev stillet for paa Kongeposten af gamle Frederiksen — det var Fasanjægeren — og Fasanerne fløj om Ørene paa mig, saa at jeg kunde danne mig et Begreb om Sviren, hvis jeg havde været Konge og haft et Gevær.

A propos om gamle Frederiksen, som sagde, han kunde lugte, naar der kom en Ræv til Amager, han havde en anden mærkelig Egenskab: han havde Gravænder, vilde Gravænder, som han lavede Gange og Reder til i Gjærderne, og over Rederne anbragte han Laag, som han kunde løfte op, og saa sad Anden der ganske roligt og rugede, drejede paa Hovedet, blinkede lidt med Øjnene — og saa satte Frederiksen Laaget paa igjen.

Det næste Fasaneri var paa Jægerspris; det følgende paa Knuthenborg paa Lolland. Da Grevinde Danner døde, kom Fasanjægeren med Fasaner og Kalkuner til Grev Frijs, som anlagde Fasaneri paa Frijsenborg og Boller, Baron Blixen gjorde ligesaa paa Dallund, Grev Danneskjold paa Samsø, og flere andre Steder blev der oprettet Fasanerier, saaledes af Hofjægermester Dinesen paa Katholm, af Baron Juel-Brockdorff paa Taasinge, Godsejer Bech paa Kruses-