17
Og Hunden danser og svanser og hyler af Glæde og er straks med paa Noderne. Det er ikke Agerhøns paa Stubben, ikke Harer paa Brakken, ikke Ænder i Mosen, det gjælder, det er Snepper; og derfor gaar den hinter, indtil Skoven naaes, og Bøssen spændes og et Par Fløjt giver Signal til, at nu begyndes der.
Det er det store Spørgsmaal, om der idag er Snepper i Skoven; en Dag er de der, en anden ikke, og Ingen véd, naar de kommer; thi Sneppen er snu, snu som en gammel Bæv, fiffigere end den mest durkdrevne Jæger. Men hver Dag har Jægeren en god Grund til at søge: det var mørkt i Nat, — det er Nymaane, — det var Sydvest med Busk, — Viben har været her, — Glenten er kommen — —; men naar man ser den hvide Vipstjert, saa er man midt i Trækket.
Mange paastaar, at Sneppen kommer efter Almanakken, det første Træk — „de smaa“ — fra 17. til 27. Marts, det andet fra 1. til 10. April, men jeg deler den gamle Sneppejægers Mening, som sagde, at „de falder paa Skjærtorsdag og Langfredag, naar Pokker de saa falder.“
Man kjender sin Skov, Kilderne, Bøgepurrerne, Grantykningen, Ellemoserne: alle de Steder, hvor det er værd at søge. Men de forandres fra Aar til Aar, eftersom Træerne fældes og Buskene vokser og Grøfterne gjøres op; og Hunden kjender dem saa godt som En selv; den snoer sig mellem Stammerne, kravler under Grenene og vogter paa hvert Fjed, men alt det gamle Løv fra ifjor rasler, naar den vader i
