19
hvor der trænges til at plantes, hvor en Gjennemhugning kunde gjøre Gavn, holder af at høre Bækken risle, at se Draaberne piple fra Snedyngerne paa de nordlige Skrænter, at plukke Brøndkarse — Cresson kalder Franskmændene den og forstaar at prise den paa Bordet — naar man vil indsuge Luften, der bryder, Solen, der bager, Lyset, der kommer, naar man vil lytte til Naturens Bud i Vaar, hvor efter hver lille Fugl en Mage faar, hver Plante skyder Skud, naar man vil nyde det Nærværende og drømme det Fjærne og gaa sig varm og kaste sig ned paa en knastør Plet for at slikke Foraarssolens Straaler og trække Papir og Blyant op af Lommen (det gjælder om en Jæger som om en Officer: un officier sans crayon, c'est un meuble inutile), hvad jeg gjør i dette Øjeblik — saa jager man helst alene.
