31
Rælings Kant og arbejde sig frem med Lystret som Stage. Der skal en rolig, sikker Haand til for at glide lydløst gjennem Sivene, saa at Fisken ikke skræmmes; der skal et skarpt Øje til for at skjelne den fra Rødder og Pinde, naar den staar ubevægeligt paa Runden under den krusede Flade; der skal Øvelse og Kraft og Smidighed til for at træffe, thi Fisken staar ikke dér, hvor man ser den: Vandet bryder Lyset. Og kan Fangeren fra sin gyngende Plads kaste Spydet i den opskræmmede Fisk, der med et Slag med Halen ilsomt flygter gjennem Vandet, forstaar han sin Kunst.
Af og til falder der ogsaa en Suder af. Har man Held med sig, kan man snart faa til en Ret, selv om der er mange Munde, thi en Gjedde paa 20 Pd. fylder godt, men gaar man hjem, skal man ikke glemme et venligt Ord til Hunden, der har ligget og kjedet sig. Saa er den lykkelig, gøer og danser, springer op ad En og hamser efter Næsen; den følte sig tilsidesat, overflødig, forladt, troede sig unyttig og er taknemlig for Paaskønnelsen.
Det er som i Kjærlighed: il n'y a rien comme l'amour d'une laide.
