Denne side er blevet korrekturlæst
VIII.
Smaaland, i Juli 1887.
Aa! det er velgjørende at ligge og strække sig paa en smaalandsk Lynghøj. Lige paa Ryggen.
Skyerne, uldne, blændende, driver forbi paa den hvidblaa Himmel, Vinden er netop tilstrækkelig som Kølighedsvifter og til at holde Fluerne borte, Landskabet ser ud, som om det var Skov altsammen: Agerjord, Betesmarker (bevoksede Græsgange), Krat, store Granstrækninger, Tykninger og Trægrupper falder ind mellem hverandre, hen over Myren (Mosen)
