Side:Jagtbreve.pdf/50

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

40

man bliver stillet paa Strandkanten ved en Glime (en Skudlinje, frembragt ved, at Rørene er huggede bort) eller sat af fra Baaden paa et Brædt, slaaet fast paa et Par Pæle ude i Søen i Skydegangens anden Ende, og hvor det gaar med Skrig og Skraal: Hallo! Hallo-op! fra Jagtbetjentene og med Hals og Plask fra Hundene, men hvor Jægeren ikke har Andet at bestille end at tage sig ud og passe paa, naar en And passerer Glimen, ofte kun med Næbet over Vandskorpen; Hundene kommer ham ikke ved, dem fører Jagtbetjentene, og det skudte Vildt maa han lade ligge, til det bliver apporteret eller taget op fra en af Baadene. Dér kan man pynte sig saa meget man lyster og gjøre sig saa tillokkende, man formaar, for det smukke Kjøn, der kommer tilligemed Frokosten.

Tidligere var det Skik og Brug at maje sig ud, navnlig paa Hovedet, store Fjerbuske, en hel Urfuglebagdel syet til Hatten, ja endog et udstoppet Pindsvin som Kasket var til­ ladeligt for Gentleman-Jægeren; nu er saadant banlyst, overladt til den laveste Jæger-Pøbel; den fine Jæger gaar i Spaseredragt, ikke i Fantasidragt.

A propos om Fantasidragt, saa falder det mig i Tankerne, at jeg engang kom op til min kjøbenhavnske Skræder, hos hvem der hang en glimrende Uniform, guldbroderet for og bag, paa Krave og Skøder.

Skræderen viste den stolt frem, drejede paa Mannequin'en og spurgte: „Hvad synes De om den?“

„Prægtig!“