54
og Leg paa Sletterne, hvor det gjælder om ved Udfoldelsen af Mod og Kraft og Skjønhed og Smiger at daare Hunnerne og besejre Medbejlerne for at kunne bestaa i Kampen for Tilværelsen, nyde Lykken og gjennem Forplantningen vinde Delagtighed i det evige Liv. Kyllingerne begynder at falde fra Kuldene, at sprede sig, enkeltvis eller et Par Stykker i Selskab, Hønen trækker om med et Yndlingsbarn eller en Svækling, eller slaar sig sammen med Goldhøns; de gamle Orretuppe, som vi her kalder Urhanerne, holder af at ligge to-tre Stykker samlede, men Tjædertuppen (Tiurhanen) fører endnu Eneboerliv, først naar Sneen dækker Mark og Mose, søger den sig en Kammerat, og saa holder Venskabet ud, til den varme Foraarssols Spil paa en ung Hønes spraglede Fjerdragt bringer Blodet i Kog, og Elskoven kommer i Vejen for Venskabet og sprænger det.
Paa Ryerne, de mere eller mindre bevoksede Lyngbakker, lever Urfuglen, men Tiuren forlader nødigt den tætteste Skov; sid, fugtig Elle-, Birk- og Granmose med Knolde og Tuer, med langt Græs, med Blaabær, Tytte- og Enebær, er dens kjæreste Opholdssted. Dér søger Jægeren ned, med Hanen spændt, og Øjet spændt, og Øret spændt, over Stammer og Stene, gjennem Krat og Lyng, og Hunden foran. Tager den Fært eller, som man her siger: faar den Slag, skjelnes det øjeblikkeligt; men Hunden viser det paa forskjellig Maade efter Færtens Styrke; enten ved at den søger ivrigt med svingende Hale indenfor en lille Omkreds; eller den trækker for i lige Linje med lynende Øjne,
