Side:Jagtbreve.pdf/74

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

XII.

I Marts 1888.

Det er bedrøveligt at gaa i Skoven for Tiden — vade maa man hellere kalde det; thi Sneen er løs og blød og bærer ikke oppe som ude paa Marken, hvor den er føget sammen i store Dynger og frossen paa Overfladen.

Vi er midt i Sneppetiden — efter Almanakken. Men Bøssen hænger urørt paa Væggen og Hunden blev helst liggende i Kakkelovnskrogen: der er ikke en Sneppe i alle Kongens Riger og Lande. En Snestorm kan Sneppen nok ride af; men en Polarvinter med en halv Alen Sne og der under den stivfrosne Jord, haard, saa at der ikke kan bores et Søm i den, end sige da et Sneppenæb, det er ikke noget