Side:Jagtbreve.pdf/81

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

71

Grunde og undskyldende Omstændigheder til Forklaring for den tomme Rede, og den almindeligste var den, at Storkene var omkomne paa Farten over Middelhavet, voldsomme Storme havde forslaaet dem og kastet dem ned i Bølgerne, udmattede Fugle havde i Tusindtal forgjæves søgt Redning paa Skibene, og Kysterne var bedækkede af deres Lig.

Æventyr! som Alt om Storken (Storken var H. C. Andersens bedste Ven); det var ikke Middelhavet, der ødelagde Storkene i Danmark, det var Drænerøret. Hvad skal de lange røde Hoser bruges til, naar der hverken er Enge eller Moser at spankelere i, naar man kan gaa Landet rundt i Dansesko, uden at blive vaad om Fødderne? Hvad nytter det lange spidse Næb til, naar der ikke er saa meget som en Porsetue at bore i? Der er Ingenting, der frister i Danmark, derfor bliver Storken i sit Hjem i Nordafrika.

Det var hos os og Tyskerne og Hollænderne, at Storken aflagde Besøg, søgte hen til i Hvedebrødsdagene og hos hvem den nød Familielivets Glæder. England har ingen Storke; Frankrig heller ikke, siden det har afstaaet Rhinprovinserne — Strassburg staar for Erindringen med Storke, Gaaselever og Domkirke —, i Tyskland gaar det agter ud som her, paa Grund af Udtørringen, og naar først Holland faar sit Kanalsystem helt istand efter Nutidens Fordringer med dybe lige Grøfter, som omslutter faste Enge, bliver der heller ikke Noget dér at vade efter. Saa vil Storken, med Undtagelse af Tyrkiet — hvor den aarligt holder til i Byerne langs Maritza-Dalen — og Donaulandene, ophøre at