Side:Julies dagbog.djvu/101

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

93

noget, Bedstemo’r …« Men i det samme havde jeg Øjnene fulde af Taarer.

Bedstemoder nikkede igen, og i en næsten underfundig Tone sagde hun: »Rejs Dig, Barn, og gaa hen til Kommoden.« »Ja, Bedstemo’r.«  »Aabn’ saa den øverste Skuffe og tag den graa Bog med Tal udenpaa.«  »Ja, Bedstemo’r, jeg har fundet den.« »Inde i den Bog ligger nogle blaa Stykker Papir. To af dem er til Dig …« 

Du søde, velsignede Bedstemoder, Du klogeste og bedste af alle Mennesker …

— — Nu er jeg ovenpaa. Skomageren har faaet sine Penge og Handskemageren kan vente til den 1ste. Han skulde egenlig haft 3 Kr., men da jeg kom hjem, slog Frantz mig for dem. Den arme Fyr, han er ogsaa altid i Bekneb, og idag kunde jeg ikke nænne at se ham bedrøvet.

Det har været en god Dag for mig.

Erik kom iaften. Han var ogsaa i udmærket Humør. Vi havde følgende Samtale:

»Véd Du, Julie, at Du begynder at gøre Lykke. Man lægger Mærke til Dig og finder Dig smuk.«