96
»Kald det frækt, Frøken, af en Herre,
om hvis Tilværelse De intet véd.
Men, støttende mig til en fælles Vens
Alliance, vover jeg at spørge Dem:
Lod det sig ikke gøre, at De og
Erik og jeg spiste til Aften sammen
næste Torsdag Aften Kl. 7½ i min
Eremitbolig, Halmtorvet Nr. 38?
Tilgiv mig, Frøken, min Dristighed.
Idel Beundring for Dem har for-
ledet mig til at forsøge mig med
denne vistnok løjerlige Invitation.
Erik forsikrer desuden, at hans
nydelige Veninde besidder et fint
og muntert Snille, der vil tyde min E-
pistel i den rette Aand og Mening.
Gud give, at han har talt sandt!
I lige Maade, at mit Brev traf Dem
ved saa godt Lune, at De mildt og
naadigt sagde Ja.
Erik har lovet at bringe mig Svaret.
Tro mig, jeg venter med Længsel og
i bange Uro.
Deres ærbødige Beundrer paa Afstand
- Alfr. Mørch.«
