168
Det var — en Anbefaling fra et nyt Vaskeri paa Gl. Kongevej.
Ja, nu bagetter smiler jeg ad det. Men alligevel. — Han skulde blot ane, med hvilke Rædsler jeg maa betale min Lykke.
1. Maj (Søndag).
Den forfærdeligste Dag i mit Liv.
Skulde have været i Kirke med Moder, fik det ordnet saadan, at jeg gik til Bedstemoder istedetfor. Paa Vejen kiggede jeg op til hans Vinduer. Han var nok ikke staaet op endnu. Der var ikke aabnet Vinduer i Soveværelset, og kun for det ene Vindue var Gardinet trukket fra. Hvor jeg havde Lyst til at smutte et Øjeblik op til ham, ruske ham og drille ham, saa han blev lysvaagen.
Det var det hæsligste kolde Foraarsvejr med Taage og Tjatregn. Folk skyndte sig med gnavne Ansigter og grimme Regnslag til Kirke. Sandelig, de trængte til at opbygges. I mit Hjærte var der uden Kirkegang Helligdag.
Bedstemoder sad allerede stiv og strunk mellem sine Puder med Søndagskappe paa.
