177
Tanke i min Sjæl: ham, ét Ord paa mine Læber: ham.
Blive her — sidde pænt og stille ved Maaltider og Arbejde, mens alle Længsler slider i mig og drager mig til hans Sygeleje.
At tænke sig, at han kunde ligget syg og være død, uden jeg havde anet noget derom før af en Notits i et Blad. Være død, uden at jeg havde faaet sagt ham Farvel, uden at han havde givet mig et sidste Ord og Blik.
Saa fattig, saa retløs er min Kærlighed. Saa usle dens Vilkaar. I Smug og Mørke maa den liste sig frem. Aldrig tør den træde ud i Dagens Lys og gøre sine Krav gældende.
— — — Hvis Du tages fra mig i denne
Nat, min Elskede, da, saa sandt min fattige
Kærlighed er min eneste Rigdom, følger
jeg Dig.
Men vaagner Du imorgen til Liv og Sundhed, og jeg atter sidder hos Dig, og Du
Julies Dagbog.
12
