178
siger til mig, at Du elsker mig, da vil jeg le ad alle Sorger og jeg vil betro Dig, at jeg er rigere end noget andet Menneske i Verden.
Gud lade mig beholde Dig.
2. Maj.
Christiane bragte mig i Formiddag følgende til hende adresserede Brev:
»Min søde lille Pige! Blev Du saa forskrækket over at læse, at jeg var syg? Men hvad skulde jeg gøre? Jeg kunde jo ikke skrive direkte til Dig, og din Ven indes Adresse kendte jeg ikke før nu af dit Brev. Du kære Barn, der blev saa bedrøvet ved Tanken om, at jeg kunde dø bort fra Dig. Du har saamæn slet ingen Grund til at være bange: for det første, fordi Ukrudt ikke saa let forgaar; for det andet, fordi jeg absolut ikke er til Sinds endnu at forlade Livet.
Det er forfærdelig sødt af Dig, at Du — trods Smitte, Familievrøvl m. m. — vil komme til mig. Men saa dum har Feberen dog endnu ikke gjort mig, at jeg
