Side:Julies dagbog.djvu/188

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

180

Tag nu til Takke med disse Linjer. Enhver Smule Anspændelse faar mit sørgeligt svækkede Hoved til at klynke.

Jeg sender Dig ingen Kys; thi min Aande tør ikke, selv ikke i mine Tanker, røre din unge Skønhed og Sundhed. Jeg forstaar den Spedalske, der med Undren saá en dejlig Kvinde skride sig forbi og med ydmyg Tilbedelse kyssede de Spor, hendes Fødder havde sat i Jorden.

Din

A.«


* * *


Han elsker Blomster. Desværre tillader min økonomiske Status mig ingen større Ødselhed. Om jeg saa skal grave Pengene op af Stenbroen, skal han dog hver Dag, til vi atter ses, modtage nogle faa udsøgte Blomster fra mig.


* * *


Idag en sortrød Rose mellem hvide Krokus. Hvilket er udlagt: Se, alle mine Tanker kredser — som Brus af hvide Duer — om Dig, Du min straalende, sortøjede Scheik!