Side:Julies dagbog.djvu/214

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

206

gik; men han slog det hen og sagde, at det klarede sig nok.


5. Juni.

Han er rejst.

Jeg var hos ham de sidste Par Timer. Jeg spiste Frokost sammen med ham, og jeg hjalp ham med at pakke ind.

Inden jeg gik op til ham, holdt jeg en lille Formaningstale til mig selv: Vær nu en klog Pige. Vis ham et muntert og behageligt Ansigt, saa han kan medtage en smuk Erindring om Dig. Lad ham fremfor alt ikke faa det Indtryk, at Du havde ventet, han for din Skyld skulde være bleven i Byen.

Jeg traf ham i travl Aktivitet, livlig og oprømt. Han snakkede ustandseligt løs, alt imens han skrev Breve og for frem og tilbage i Stuerne for at samle Ting sammen, han pludselig kom i Tanker om, at han maatte have med.

Han var saa helt anderledes end ellers. Der var en febrilsk Uro over ham; hvert Øjeblik saá han paa Uret, som om han var bange for at komme for sent.