Side:Julies dagbog.djvu/219

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

211

at da jeg aabnede dit Brev, var det, som om Julie lyslevende hoppede ud i Stuen og med begge Armene om min Hals fortalte mig en Mængde allerkæreste Ting.

Jeg skal nok skrive ofte til Dig, men Du maa nøjes med korte Hilsener. Land-Dovenskaben har allerede grebet min Hjærne, saa jeg ligefrem med Skældsord maa drive mig til at lave en grammatikalsk og ortografisk rigtig Sætning. Det eneste, min Hjærne i en Fart kan udtrykke, er, at jeg er meget forelsket i Dig og at jeg længes efter den 15de, naar jeg som Terminsherre gæster Hovedstaden.

Vi bor i et Hus, der er knapt saa højt som vi selv, men som ligger fuldkommen dejligt lige ved Begyndelsen af Skoven og ejer en Billedsamling — Fremstillinger af himmelske og jordiske Berømtheder — der i Forening med Sødmælk, Svinesti- og Tang-Duft samt Sengegang Kl. 10 lutrer min Sjæl til en maabende Barnlighed.

Uden at blues ender jeg da med alle Kærlighedsepistlers yndefulde