214
14. Juni.
Jeg gik forleden derop, jeg har siden været der hver Dag. Jeg har lét og grædt over mig selv, men jeg maatte derop. Jeg sidder i hans Stue og fantaserer, at han lige har været hos mig, at han kun er gaaet ud for at besørge et og andet, og at han straks igen vil være hos mig.
Jeg sidder deroppe en Times Tid hver Dag, fortsættende mit Arbejde med at sy Navn paa hans Dækketøj og passiarende med hans Pige.
Idag har vi haft travlt med at berede ham en festlig Modtagelse. Vi har støvet af og poleret, saa alt straaler i fuld Pragt. Vi har stillet Bøgegrene og Blomster i Vaserne, og jeg har bestemt, hvad han skal have til Frokost.
Det sidste, jeg gjorde, in den jeg gik, var at skrive et Goddag-Brev til ham, som skal modtage ham paa ham Skrivebord.
Saa kom da, min Elskede: se, Brudehuset er smykket, og Bruden venter Dig. Din Brud, som ikke har anden Begæring i sit Hjerte end at være Din og til dit Behag.
