Side:Julies dagbog.djvu/25

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

17

Kjole. Jeg kiggede ned og saa, at hun havde puffet noget hvidt over til mig. Det var 2 Tokronestykker, omhyggelig indsvøbte i Papir, og paa Papiret stod der: »Til Dig og Frantz, at se det nye Teaterstykke for.« 

Paa Onsdag — hvis vi kan faa Billeter — skal vi til Suleima. Jeg glæder mig forfærdeligt, Du kære, gode Bedstemoder.


2. Januar.

Stod tidligt op, var flittig indtil Frokost. »Flittig« vil sige, at jeg malede. Jeg maler nemlig ogsaa — paa Porcellæn; for Tiden arbejder jeg, under Faders Tilsyn, paa et Flora Danica-Stel til den unge Grevinde Bjørneklo. Efter Frokost øvede jeg mig en Times Tid, gik saa med Moder til Byen, saá ikke en eneste nævneværdig Person. Hjalp efter Middag Moder med at efterse Linned. Spillede om Aftenen lidt for Moder. Tidligt i Seng.


3. Januar. (Søndag)

I Mathæus-Kirken med Moder. Frokost. Spadserede. Middag. Syede. Ikke et Besøg hele Dagen. Ikke et Brev. Ret en hyggelig Søndag.


Julies Dagbog.

2