48
i Huset, en ung Pige, som altid havde været saa sød og god imod mig …«
»… For hvem Du havde begaaet tusind gale Streger og som Du ofte reddede fra den mørke Stue eller Faders Spanskrør ved at tage hendes Synder paa dine Skuldre. — — Men denne Ven, hvor er han nu? Stadig i Wien?«
»Nej, han rejste derfra længe før jeg. Han skulde være hjemme til Sæsonens Begyndelse.«
»Til Sæsonens Begyndelse?«
»Ja, han er Skuespiller.«
»Og han hedder?«
» Alfred Mørch. Har Du aldrig set ham?«
— Jeg tror nok, at det gav et Skrig indeni mig, men jeg bekæmpede mig. Og jeg sagde, i en ligegyldig, næsten foragtelig Tone:
» Alfred Mørch? Aa jo, jeg har en enkelt Gang sét ham. Han spiller forresten kun Smaaroller og er vist uden Talent. Berømt er han ikke. Til Gengæld er han i høj Grad berygtet.«
Erik lo lidt irriteret. »Herregud — sagde han — vil Du virkelig bryde Dig om Sladder? Jeg troede, Du var for honnet dertil?«
