49
Eriks Reprimande gjorde mig vred, ligefrem løgnagtig. Jeg svarede: »Jeg bryder mig ikke om Sladder. Jeg holder mig kun til, hvad jeg véd.«
»Og hvad véd Du da?«
»At din brave Ven paa en skændig Maade har forført en ung Pige og bagefter sveget hende.«
Erik sad et Øjeblik tavs. Saa sagde han: »Jeg kan ikke tro det. Det ligner saa lidt Mørch, han er det fineste Menneske, jeg kender. Han lover sikkert ikke mere, end han holder. Noget andet er, at han har haft adskillige Kærlighedshistorier. Han gør — og med Rette — stor Lykke hos Damer, og jeg véd, at han ofte faar Breve med Anmodning om Stævnemøder.«
»Det er han vel forfærdelig stolt af, siden han har fortalt Dig det.«
»Aa nej, men det morer ham, og det finder jeg kun naturligt. Han reflekterer ikke paa de smigrende Tilbud?
»Men viser som ægte Gentleman Brevene til sine Venner?«
»Du kan berolige Dig, de er anonyme.«
Julies Dagbog.
4
