54
aldeles barnagtigt til det Bal — mit første og formodenlig eneste i Vinter.
Og saa blev det den bare Kedsommelighed og Fortrædelighed.
Hvor jeg er forbitret paa Erik. At han kunde opføre sig saa ufint, saa taktløst!
Nu bagefter forstaar jeg godt det Hele. Ballet var beregnet paa at være en Festlig holdelse af min og Eriks Forlovelse. For de Andre har det været en Skuffelse, at de ikke kunde faa den Knallert til Kransekagen; men for Erik har det været en flov Historie. Og saa har han troet at kunne redde Situationen ved at trænge sig ind paa mig med et Væsen og en Opførsel, saa alle maatte tænke: Vist er de forlovede, de vil bare ikke endnu have det offenligt.
Jeg har aldrig set Erik saadan. Han opførte sig som den værste Kræmmersvend. Han vimsede om mig med flove Galanterier, ved Gud om han ikke ogsaa, under Kotillonen, kyssede mig paa Haanden. Han kan takke min Velopdragenhed for, at jeg ikke gav ham et forsvarligt Munddask. Men da han tilsidst ude i Entréen vilde hjælpe mig mine Galoschestøvler paa og, i Overværelse af nogle andre
