63
have et Spørgsmaal parat. For at vinde Tid svarede jeg:
»Det er et Væddemaal. Mellem en Herre og mig. Det drejer sig om seks Flasker fransk Parfume.«
»Og det er mig, der skal afgøre Væddemaalet?«
»Ja — hvis De vilde være saa elskværdig. Det er mig meget om at gøre.«
»Seks Flasker fransk Parfume! Lad mig da høre.«
»Jeg vilde gærne vide … siig mig: er Mørch Deres rigtige Navn eller blot et Teaternavn?«
Han svarede ikke straks. Vi passerede en Lygte, og jeg kunde mærke, at han i Lysskæret søgte at faa mit Ansigt at se gennem Sløret. Endelig sagde han, og hans Stemme lød koldt og spydigt:
»Det er altsaa for at spørge mig, om jeg hedder Mørch, at De har sat mig Stævne?«
Han var aabenbart godt gal i Hovedet. Det morede mig. Latteren kriblede i mig, men ganske alvorligt fik jeg dog sagt:
»Ja, Hr. Mørch. Hvis De vilde gøre mig den store Tjeneste. Jeg skal da ikke opholde
