Side:Julies dagbog.djvu/78

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

70

der dumper ned til ham, og som han ofrer et Par allernaadigste Timer.


* * *


Paa Forhaand hadede jeg ham. Han var kommen til at spille en Rolle i mit Liv; han — et fremmed Menneske, et Menneske, for hvem jeg intet var — havde gjort sig til Herre over mine Tanker, mine Drømme. Hans Øjne befalede over mig, jeg vilde gøre mig fri for dem, for ham.

Ja, saadan var det. Jeg maatte en Gang møde det Menneske for at faa Hold i ham, for at kunne tage Kampen op med ham som med et rigtigt Menneske, ikke et Drømmebillede. Jeg maatte have Scheiken fra Suleima omsat til Skuespilleren Mørch.

Dette er Forklaringen af, Undskyldningen for, at jeg satte ham Stevne.

Jeg vilde være fri for ham. Og jeg endte med at love ham nyt Møde.


* * *