86
kunde. Om jeg vidste, naar han er ærlig og naar han spiller Komedie. Men forresten, nu er det jo forbi, og det er godt det samme.
Uigenkaldeligt forbi. For han foreslog jo ikke en Gang en ny Mødetid. Tyder det egenlig paa, at han er saa ivrig efter at se mig igen?
Forbi er Æventyret. Og godt, at det ikke gik mere æventyrligt. Uden at rødme altfor meget — i Bevidstheden om, at forbi var det — fortalte jeg Moder, der ventede paa mig, en lang Historie om Middagen og Aftenen hos Christiane.
Men sæt, at han ikke havde bedt mig om det Kys … sæt, at han havde fortsat den besnærende Melodi … sæt, at han havde benyttet sig af min Svaghed!
Skulde De være en honnet Mandsperson, Hr. Mørch, eller blot en lille Smule — dum?
19. Februar.
Christiane stillede i Eftermiddag for at høre, hvordan det var gaaet med Stævnemødet. For ikke at bedrøve hende — og for ikke at gøre mig selv latterlig — gav jeg
