98
1551.
skal han drive dem af Kongens Øxne, som han ikke kan underholde, imod Randers; de skulle da blive underholdte paa Silckeborg eller Schandelborg efter Hans Stygges nærmere Anvisning. T. 3, 453. (U. St.)
[30. Nov.1] (Dronningborg). Til Hr. Eske Bille og Rentemesteren Eskildt Oxe. Da mange Skalke under den sidste Fejde mellem Scotland og England plyndrede til Lands og Vands i Norge, og da noget lignende maa befrygtes nu, da der er opstaaet Krig mellem Kejseren og Kongen af Franckeriig, vil Kongen strax til Foraaret lade en ringe Skibsflaade udløbe under Norge og ligge der hele Sommeren for at afværge sligt. I den Anledning er der skrevet til de norske Lensmænd2, og Eske Bille og Eskildt Oxe faa Befaling til strax til Foraaret at udruste 3 af Kongens smaa Skibe, hvilke dem synes bedst, og forsyne dem med Karle, Skyts og Fetalje for saa lang Tid af Sommeren, som de anse for rettest, saa at Skibene kunne afsejle, saa snart Kongen befaler. De skulle besørge Brevene til de norske Lensmænd og tilskrive dem, hvis der ellers er noget, som der trænges til. — Efterskrifter. De skulle overveje, hvorledes Kongen med mindst Bekostning kan sende Pouel Huitfeldt som Foged til Island i Anledning af Indbyggernes Gjenstridighed overfor Kiøpnehafns Borgere. Da mange fordriste sig til at løbe gjennem Bæltet for at undgaa Tolden ved Helsingøer, skulle de udruste et af Kongens smaa Skibe og strax paa Foraaret lade det løbe til Bæltet for at forhindre sligt. T. 3, 457.
[Omtr. 30. Nov.-3. Dec.] Brev til Hr. Otte Krumpen paa Hald om at sende 6 Læster Havre og 2 Tdr. smeltet („goden“) Talg hid til Drotningborig.
Brev til Frands Bylde paa Sylckeborig, at han strax i Henhold til en tidligere Skrivelse sender al Resten af sit sidste Regnskab, undtagen Øxnene, som han skal beholde paa Foder.
Lignende Breve til Jørgen Lycke paa Skandelborig og Efuert Byld paa Ackier.
Brev til Rasmus Pedersen, Stiftsskriver i Vendelbo Stift, at han sender hele Beholdningen af Havre og Malt og kjøber og sender 4 eller 5 Tdr. smeltet Talg, hvorimod han skal beholde Rugen til nærmere Besked.
Brev til Byfogden i Aarhus om at kjøbe og sende 3 eller 4 Tdr. smeltet Talg.
1 I Kopibogen er Datoen: «ipso die» med manglende Helgennavn. Det foregaaende Brev er dat. S. Andreæ Dag.
2 Se Nsk. Rigsregistr. I. 144 f.