Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555).pdf/4

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

II

Forord.

Det er disse Kancelliets Brevbøger, eller rettere: alle Kongebreve, der, udgaaede fra danske Kancelli og indførte i dets Brevbøger, dreje sig om indre Forhold her i Danmark, som det er Hensigten med nærværende Værk at udgive i Uddrag, begyndende med Aaret 1551. Hovedprinciperne for denne Udgave ere opstillede af Gehejmearkivar A. D. Jørgensen, og de lade sig i Korthed angive saaledes: kronologisk ordnede Uddrag af alle Breve, der vedkomme Danmarks indre Forhold, Uddragene gjorte efter en saadan Maalestok, at selv for den Tid, da Brevene ere tilstede i stort Antal, et Tidsrum af 5 Aar kan faa Plads i et Bind, saaledes at altsaa Værket, ført ned til Aaret 1660, hvor dets Grænse er tænkt, vil udgjøre 22 Bind. Der skal nu nærmere gjøres Rede for, hvorledes Arbejdet, der af Gehejmearkivaren er overdraget undertegnede, er udført, men forinden vil det være nødvendigt at forklare, hvorfor Aaret. 1551 er valgt til Udgangspunkt, og hvorfor en fuldstændig Udgivelse ikke er foretrukken. gaves Allerede for 100 Aar siden begyndte man at udgive Kancelliets Brevbøger. Sandvig meddelte nemlig 1781 i 2det Binds 1ste Hefte af Suhms Samlinger til den danske Historie Kong Christian II's aabne Breve, Sjælland angaaende“, og dermed fortsattes for de andre Dele af Riget, indtil Slutningen af denne Konges aabne Breve udi 3dje Bind af Suhms Nye Samlinger til den danske Historie, der afsluttedes 17941. Nu hvilede Sagen i en Række Aar, indtil det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog 1843 optog Tanken, og ved T. A. Beckers Initiativ begyndte man 1853 i Danske Magazins 3dje Rækkes 4de Bind at udgive Tegnelser over alle Lande fra 1. Febr. 1535. Det blev vel temmelig tidlig udtalt 3, at det kun var i Begyndelsen, man vilde tage alt med, da den fuldstændige Udgivelse paa Grund af Samlingens Størrelse„næsten vilde være en Umulighed“, men i Tidens Løb synes man at have glemt Den nye Række udgaves som bekjendt af Nyerup. 2 Fortalen til Danske Mag. 3. R. 1. Bd. Jvfr. Werlauff, Det kgl. danske Selskab i dets første Aarhundrede S. 235. 3 Dsk. Mag. 3. R. V. 23.