125
1557.
14. Aug. (Nykjøbing). Livsbrev for M. Michel Brun, Læsemester i Viborg, paa Vorde Præbende, der tidligere har været henlagt til Læsemesterens Underholdning, men i Stedet for hvilket det Kannikedømme, som er ledigt efter M. Jens Michelsen, nu er henlagt til Læsemesteren. Med de sædvanlige Bestemmelser ang. Residens, Ordinans og Kapitelsstatuter. Rex m. p. subscr. R. 6, 403 b. 1 Kongens Rettertings Dom, afsagt af Kongen selv, Hertug Frederich, Jahan Friis, Hr. Mogens Gyldensterne, Eyller Hardenberg, Verner Pasbeerg og Hr. Lafue Brade, mellem nogle Bønder i Torrevig paa Laalandt og Peder Oxe angaaende en Eng, kaldet Koeng, som de for nogle Aar siden have fæstet af ham, men som han nu har frafæstet dem. Dommen lyder, at de skulle beholde den for den Indfæstning, de tidligere have givet. T. 5, 253. Kongens Rettertings Dom, afsagt af Kongen selv, Jahan Friis og flere, mellem Hans Nielsen i Rubierg og Michel Kofuer angaaende noget Gods, som denne havde frataget hin og beholdt trods en Dom. Dommen lyder, at Michel Kofuer skal udlægge Hans Nielsen det Gods, denne kan bevise, at han har af hans. T. 5, 253 b.
— Kongens Rettertings Dom, afsagt af Kongen selv og de samme som i næstforrige Dom med Undtagelse af Hertug Frederik, mellem Staphen Olufsen, Borger i Saskiøping, og hans Hustru, Kyrstinne Pedersdatter, angaaende nogle ægteskabelige Stridigheder, som have ført til Adskillelse. Dommen lyder, at, da hun ikke har holdt sit Ægteskab og reder fremmelig til Barsel, skal hendes Fader, Peder Degn, sætte Borgen for, at hun bliver tilstede, indtil hun er forløst, hvorefter der skal gaa, hvad Lov og Ret er i Sagen; hvis hun undkommer, skal Peder Degn svare til hendes Gjerninger. T. 5, 254 b.
— Kongens Rettertings Dom, afsagt af Kongen selv, Jahan Friis, Hr. Magnus Gyldensteern, Verner Pasberg, Peder Oxe og Hr. Lauge Brade, mellem Hans Jensen i Sørup og Claus Daae til Rafuenstrup, som havde udvist Hans Jensen af en Gaard, han havde i Fæste, fordi han havde set igjennem Fingre med, at Folk huggede Ved i den til Gaarden hørende Skov, og havde lejet noget af Gaardens Jord bort. Dommen lyder, at han skal rømme 1 Vistnok Torrig, Birket Sogn. 2 Ikke navngivne.
