138
1557.
igjen ripper op i Sagen, skal han bøde 200 Dlr., Halvdelen til Kongen og Halvdelen til sin Modpart. T. 5, 285 b.
3. Nov. (Kbhvn.). Befaling til Frantz Brockenhusse med det allerførste at tilskikke Kongen med sit eget visse Bud de to smaa Falkonetter med Fyrlaase, som staa paa Skibet Løven, og hvormed Kongen plejer at skyde Svaner, med alt deres Tilbehør; der sendes ham Pasbord til det Bud, som skal bringe dem. Han skal befale Jørgen Grøn strax at begive sig til Kongen, naar han har overført Dronningen, og saa snart han faar Kundskab om, hvor Dronningen opholder sig enten i Juthlandt eller Fyen, skal han strax underrette Kongen derom. T. 5, 287.
6. Nov. (—). Til Verner Pasberg og Ebbe Ulfeldt. Da Lauge Urne, Embedsmand paa Kongens Gaard i Lundt, beretter, at det vilde være forbundet med stor Bekostning paa Grund af den store Afstand, hvis han skulde oppebære Kronens Part af Tienden i Blegende, befales det dem som hidtil at oppebære denne i deres Len og gjøre aarligt Regnskab derfor sammen med deres anden Indtægt. T. 5, 288 b. Til Borgmestre og Raad i Landskrone. To Udlændinge have været for Kongen og bevist, at de vare nærmeste Arvinger efter afdøde Hans Vestfeling i Landskrone, men da de ikke ere mødte inden Aar og Dag for at gjøre deres Fordringer gjældende, have Borgmestre og Raad dømt, at Hans Vestfelings Testamente skulde staa ved Magt og det tiloversblevne Gods tilfalde Kronen. De skulle nu strax stævne alle Parter for sig og i Byfogdens Nærværelse afsige en endelig Dom om, hvor meget Kronen bør have af Arven, samt give den beskreven fra sig. T. 5, 289.
7. Nov. (—). Til Henning Gagge. Kongen har ladet aabent Brev udgaa om en almindelig Skat og Landehjælp af den menige Almue paa Borneholm og befalet Lauge Urne, Embedsmand paa Kronens Gaard i Lundt, at skrive og indkræve Skatten. Naar dennes fuldmægtige derfor komme did, skal han være dem behjælpelig med at faa Skatten, saa at ingen forskaanes, som bør give Skat. Da nogle af de mange der paa Landet, som besidde ufrit Gods, alligevel ville regnes for adelige for at slippe for Skat, skal han henvise dem til Kongen, for at de der kunne bevise deres Adelskab og deres Godses Frihed. T. 5, 289 b.
8. Nov. (—). Til Abbeden af Heredtzvadt. Kongen sender sin Tømmermand og Savskjærer til ham for der i Skovene at hugge følgende Tømmer til Skytset: 60 Stykker Planker til Feltskytset,