180
1558.
have indgivet en Supplikats om at maatte bruge til Sildesaltning et Fid, som de Sundiske have paa Dragøer, men ikke have brugt i 20 Aar og ingen Afgift givet af, hvorfor det skal være forfaldet til Kronen. Kongen har ikke noget imod, at de sammen med nogle Medborgere begynde at bygge derpaa og give Afgift deraf, men hvis de Sundiske paatale det, kan Kongen ikke nægte dem deres Ret; hvis de Sundiske ingen Ret have dertil, vil Kongen saa vidt muligt føje de andre i deres Ønske¹. T. 5, 366 b 2.
19. Maj (Abrahamstrup). Til Giert Jensen til Atzerboe, Frui Taele til Stienholt og Otthe Rudt til Møgelkier. Da Vildtet i Kiøpnehafns og Krogens Len ødelægges meget, især ved at. det tillades mange Skytter at skyde Vildt baade Sommer og Vinter, har Kongen for særlig at frede Vildtet i denne Landsende, hvor der baade er Skove og Moser, befalet Herlof Trolle og Pouel Huitfeldt at forhandle med dem om i 3 Aar aldeles ikke at jage grovt Vildt, Hjorte eller Hinder, og efter den Tid kun i den rette Fedetid. T. 5, 366 b.
20. Maj (—). Til Christoffer Huitfeld. Kongen har modtaget Landehjælpen fra Gotland ved hans Skriver og har ladet. Brevet om Anders Gaggi overse og Dommen over Jacob Jude, Anders Gaggi og Lauritz Friborg forelæse for sig. Sagen mod disse tre Karle skal forfølges efter den erhvervede Doms Lydelse. De Artikler, som han har gjort mellem Borgmestre, Raadmænd og Menigheden i Visbye om deres Handel og Vandel baade inden- og udenbys, finder Kongen gode, og Undersaatterne maa rette sig efter dem. T. 5, 371 b.
23. Maj (Roskilde). Aabent Brev, at Borgerne i Skeelskiiør, Slagelse og Korsør i to Aar maa være fri for at udrede det Skib, som de tilsammen ere taxerede for, da Korsør Borgere tidligere ere blevne fritagne formedelst den store Ildebrand, der er overgaaet dem, og Skeelskiiør Borgere nu have klaget over, at de for Armods Skyld ikke kunne udruste det saa hurtig, som de skulle. Rex m. p. subser. R. 6, 169 b. Livsbrev for Thomes Jensen og hans Hustru Johanne Nielsdaatther paa Huidør Kro med alt det Tilliggende, som de nu have i Værge dertil. De skulle altid holde Kroen ved 1 Jvfr. ndfr. under 8. Juli 1558. 2 Tr. Thurah, Beskr. ov. Amager S. 25. Christian III's Hist. II. 274 f. (efter en Afskrift). Tidsskr. f. Fiskeri II. 173 f. (efter den foregaaende Udg.). Nielsen, Kjobenhavns Dipl. I. 429 f. (efter en Afskrift). I Stedet for «nogett» (sidst anf. Skr. S. 430 L. 6) har Brevbogen: nogre.
