474
1560.
som hine 2 Gaarde, og indsende klare Registre derover; dog maa han ikke optegne noget Gods, som ligger i Kongens Fredejagt. T. 6, 360 b. 1
16. Dec. (Emsborg). Til Otte Brade. Det befales ham strax at lade den Fyrlampe gjøre, som han tidligere har faaet Befaling til at opsætte paa Skafuen; den skal være af Jern, 1/2 Al. dyb og saa vid som en Tønde; Tømmerværket, som Lampen skal hænges i, skal være af Egetømmer og være bygget som en Papegøje, saa Lampen kan nedlades og tændes og igjen opsættes, saaledes som kyndige Folk videre kunne vise ham. Den skal hænge 20 Al. højt, saa Søfolkene kunne se den langt ude i Søen, og den skal sættes alleryderst paa Strandbakken, lige hvor Revet skyder ud. Han skal bygge en Bod ved Stranden, hvis der intet Hus er i Nærheden, hvor den Karl, der skal passe Lampen og forsyne den med Ved, kan være om Natten. Han skal lade hugge Ved i Forraad, som kan ligge og blive tørt, saa Lampen kan tændes den første Nat i Marts, hvis Skibene kunne sejle for Is, og være tændt hver Nat til S. Morthens Dag. Den skal tændes en Time efter Solbjerg og slukkes, naar Dagen gaar op. Han skal antage en paalidelig Karl til Lampen. Han skal strax lade en stor Tønde gjøre, vel beslaaet med Jernbaand og andet Tilbehør, og og strax paa Foraaret lade den udlægge yderst paa Skauf Rev og passe paa, at den ikke drives bort af Storm. T. 6, 363. _ 1 Lignende Befaling til Jens Jul at opsætte en Lampe paa Anholt (men ikke udlægge nogen Tønde) og til Jacob Brockenhuse at opsætte en Fyrlampe paa Kulden efter nærmere Anvisning af Jens Mogensen, Tolder i Helsingør (men ikke udlægge nogen Tønde). Udt. i T. 6, 364. Til Hr. Magnus Gyldenstierne. Da Kongen paa ny har tilskrevet Borgmestre og Raad i Kiøbenhafn om de 2 Tønder, som de tidligere have faaet Befaling til at udlægge, den ene paa Falsterbo Rev, den anden i Dragøer Strømme, skal han befale dem strax at lade disse Tønder gjøre, i rette Tid om Foraaret at udlægge dem paa de Steder, hvor Vandet er dybt nok, og at passe paa, at disse 2 Tønder og de andre tidligere udlagte ikke drives bort af Strømmen, saafremt de ikke, hvis der klages derover, ville lide Tiltale derfor. T. 6, 365. 1 Hndskr. har: 16. Okt.; men 16. Dec. maa være den rette Dato, jvfr. den følgende Anmærkning. 2 Hndskr. har: 16. Okt, men Orig. i Dsk. Kong. Hist., Fasc. 40, har 16. Dec., og hermed stemmer ogsaa den Plads, Brevet har i Brevbogen.