Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565).pdf/158

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

154

1562.

13. Juni (Frederiksborg). Til Lauritz Anderssen, Admiral. Han meldte gennem Jørgen Nagel, Skibshøvedsmand, at han havde anholdt 2 Skibe i Sundet, og Kongen gav denne mundtlig Besked derpaa; da der imidlertid nu er kommet nye Oplysninger ved en Skrivelse fra Jens Mogensen, Tolder i Helsingør, befales det Lauritz Anderssen at lade disse Skibe løbe videre og iøvrigt ikke at opholde Skibe eller Købmænd, der have svaret deres Told, dog Orlogsskibe undtagne. T. 7, 167.

14. Juni (—). Til Jochim Beck og Eyler Grubbe. Da der endnu er nogle Regnskabshuse, der ikke ere satte efter den nye Ordning, saasom Gladsaxe, Aahus, Lyckov og flere andre, skulle de straks bestemme, hvor meget Lensmændene skulle have til Underholdning af alle Len, der ikke ere pantsatte, og hvor stærke de skulle tjene deraf, og indsende klare Registre derpaa, for at Lensmændene i Tide kunne faa Besked derom, og for at Kongen, hvis nogen besværer sig derover, kan sætte en anden Lensmand. De skulle straks med dette Bud sende Registret paa Halsted Kloster og Rafvensborg Len, hvorom de tidligere have faaet Skrivelse. Efterskrift: Efter at Brevet er skrevet, har Kongen faaet Registret over Genanten af Halsted Kloster og Rafvensborg Len samt det over Ørum Lens Genant. T. 7, 168 b. -

[—] Til ?1. Han skal befale Kongens Teltmager at gøre det grønne Telt færdigt til Kongen, skaffe ham hvad der behøves dertil, betale hvad det kommer til at koste og sørge for, at Kongen faar det med det allerførste. T. 7, 169.

14. Juni (—). Livsbrev for Dr. Hieronimus Thenner, der har lovet at blive i Kongens Tjeneste sin Levetid, paa det Kannikedømme i Roskilde Domkirke, som Hr. Niels Black sidst havde i Værge, dog mod saa at opgive det Kannikedømme smstds., som han nu er forlenet med. Naar han ikke længere kan tjene daglig til Hove, skal han residere ved Domkirken. R. 8, 263. Til Kapitlet i Roschilde. Da Kongen har forlenet Dr. Jeronimus Thenner, Raad, med det Kannikedømme i Roschilde Domkirke, som afdøde Hr. Niels Black havde i Værge, - " 1 Brevet er udateret, men indført mellem Breve af 14. Juni og lige efter Brevet til Rentemestrene, det mangler Overskrift. Begyndelsen Sameledes bede vi dig“ - gør det tvivlsomt, om Brevet er til Rentemestrene, da der jo nævnes 2 i det foregaaende Brev, dog tyder „sameledes“ derpaa.