221
1563.
1. Marts (Frederiksborg). Befaling til Hans Lund at lade Kongen faa alle de, 18 og 17 Al. lange, Bjælker og Sparrer, som Koruitz Ulfeldt har liggende paa Sielssøe; Kongen vil igen give Koruitz Ulfeldt ligesaadant Tømmer. Udt. i T. 7, 308 b.
2. Marts (—). Til Johan Friis. Kongen har modtaget hans Skrivelse om de svenske Udsendinges Forlangende hos ham samt en Skrivelse fra Hr. Stheen Erichssen, Hr. Gabriel Christiernssen og Hr. Jørgen Fincke og har givet dem et skriftligt Svar, hvoraf der sendes ham en Kopi, for at han, hvis de videre tale til ham, kan vide, hvad han skal svare dem. Han skal passe nøje paa, at ingen af de svenske eller nogen dem vedrørende, der nu ere i Kiøpnehafn eller siden komme did, komme ud af Byen, førend han faar nærmere Besked fra Kongen. Kongen har gennemlæst Koncepten til Johan Schovgaards Orfejde og befaler ham at lade denne besegle og underskrive en med Koncepten stemmende Orfejde, hvis han vil ud, og siden lade ham passere, da Kongen for ingen Pris længere vil have ham i sin Tjeneste. T. 7, 308 b. Følgebrev for Hans Spiegel til Bønderne i Ønestad og Strøe Len. Udt. i T. 7, 309. Til [Borgemestre og Raad i] nogle Købstæder ved Søsiden. Da mange af Kongens Undersaatter ved Søsiden løbe forbi Nyborg uden at stryge og give sig tilkende for Tolderen, have fremmede deraf taget Anledning til at sejle gennem Bæltet i Stedet for gennem Øresund og ogsaa at løbe forbi Nyborg uden at standse eller give Told. Skønt Kongen ellers ikke har i Sinde at besvære sine Undersaatter med nye Toldpaalæg, skulle de kalde Borgerne sammen paa Raadhuset og befale alle dem, der bruge Sejlads gennem Bæltet, at stryge for Nyborg og fremvise deres Søbreve og Certifikatser for Tolderen, at han kan se, hvem de ere, hvad deres Ladning er, og hvorhen de skulle; enhver, der har fremmed Gods inde, skal svare tilbørlig Told deraf, ligesaa skulle alle, der indtage Købmandsgods i en af Byerne og ville sejle gennem Bæltet, ikke svare Told deraf i Byen, men svare den til Tolderen i Nyborg, dog skulle Skipperne alligevel tage Certifikatser af Borgemestrene og fremvise dem for Tolderen. Endvidere skulle de befale alle fremmede, der losse og lade for Byen og ville løbe gennem Bæltet, at stryge for Nyborg, fremvise deres Søbrev, og betale Told der. Løber nogen, enten Indlænding eller Udlænding, gennem Bæltet uden at stryge for Nyborg og besøge Tolderen, har