Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565).pdf/229

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

225

1563.

9. Marts (Frederiksborg). Aabent Brev, at Jep Hanssen maa beholde et Gaardsted øst for hans Gaard, hvilket Oluf Jomfrugod for lang Tid siden paaboede og Jep Hanssens Fader havde i Værge før Jep Hanssen, uden yderligere Indfæstning, da han har fæstet det 2 Gange i 5 Aar, første Gang af Claus Huitfeld og anden Gang af Erich Rud, derimod skal han svare sædvanlig Afgift deraf. R. 8, 188 b. Tilladelse for Bodil Peder Vinds i Engelholm, der holder aabent Gæstehus og herberger vejfarende Mænd, til indtil videre at holde en egen Skude paa 3 eller 4 Læster og med den lade sejle til Tyskland efter Tydstøl, Mel og andre Varer, som hun behøver til sit Huses Ophold; dog skal hun svare Byfogden i Helssingborg sædvanlig Told og Sise af de hjemførte Varer, og hun maa ikke sælge dem ud af Huset andre til Forprang. R. 8, 409 b.

10. Marts (—). Livsbrev for Hans Jenssen, Slotsskriver paa Malmøhus, paa en Kronens Jord i Malmøø, liggende næst Slottet, mod at sætte god Købstadbygning med Tegltag derpaa og aarlig svare Kronen 4 Dlr. i Jordskyld. Hvis hans Arvinger efter hans Død ville sælge Bygningen eller Kongen igen vil lægge Ejendommen under Kronen, skal den opførte Bygning vurderes af uvildige Dannemænd og Kongen betale hans Arvinger derfor efter disses Vurdering. R. 8, 410.

— Skøvlingsbrev for Hr. Eyller Hardenberg over en Karl, ved Navn Jens Hanssen, der rømte af hans Tjeneste for Tyveri, at alle skulle være ham behjælpelige med at gribe Rømningsmanden. Udt. i T. 7, 316.

11. Marts (—). Befaling til Jacop Brockenhus at give Ordre til, at Fyrlampen paa Kulden bliver tændt om Aftenen og brænder hele Natten, saaledes som det tidligere alvorlig er skrevet til ham. Udt. i T. 7, 316.

— Søbrev for Lauritz Anderssen, Skibshøvedsmand, der skal løbe i Østersøen med Skibet Hector for at paase, at der ikke udføres forbudte Varer; han skal anholde de Skibe, der have forbudte Varer inde, og sende dem til Kiøpnehafns Slot. Udt. i T. 7, 316.

— Lignende Brev for Jørgen Jenssen paa Ulven. Udt. i T. 7, 316.

— Befaling til Jørgen Rud at levere Fru Margrete, Jens