ligger til Grund for Brevudtoget (i de allerfleste Tilfælde Brevbøgerne). R. og T. betyde som tidligere Registre« og »Tegnelser, P. >Pantebog, K. Koncept<, Orig. »Original<. Ved Redaktionen af Brevudtogene ere væsentlig de samme Principer fulgte som i de foregaaende Bind. Dog har det formedelst Brevenes stadig voksende Antal været nødvendigt at gøre en Del af Udtogene mere kortfattede, saaledes ere de stadig tilbagevendende Formularer ved Lensbreve, Forleningsbreve paa Kannikedømmer, Stadfæstelse af Privilegier osv. helt udeladte, ligesom ogsaa enkelte meget lange Breve, der indeholde Beretning om Krigsbegivenheder, og hvoraf de fleste ere trykte in extenso andensteds, ere stærkt forkortede; men ellers er intet af Betydning udeladt. Derimod har man nu for bestemte Arter af Breve kunnet nøjes med en simpel Henvisning til to andre i den sidste Tid udgivne Værker. For de større egentlige Forordningers Vedkommende henvises til Dr. V. A. Sechers Udgave af Forordningerne fra 1558-1660 og for Skøders og Mageskifters Vedkommende til det af Rigsarkivet udgivne Værk Kronens Skøder, hvorved dog maa bemærkes, at Skøder og Mageskifter paa Gods i Købstæder, der ikke medtoges i dette Værk, nu medtages her, ligsom ogsaa Breve paa Jus patronalus og Birkeret, der kun lige nævnedes i »Kronens Skøder, her meddeles i sædvanligt Uddrag. Endvidere er det anset for rigtigst at medtage alle Breve vedrørende Island og Færøerne. Derimod har man ikke som i de to foregaaende Bind givet Rettelser til tidligere Udgavers Tekst. Med Hensyn til den i Udgivelsen efter Fremkomsten af de to Bind for Aarene 1551-60 indtraadte Standsning og den foreliggende Fortsættelse kan endnu bemærkes, at det fra først af kun var Meningen ved hine første Bind at levere en Prøve paa, hvad der ved en Udgivelse som denne (helt igennem begrænset til korte Uddrag) kunde naas. Da imidlertid dette omfattende Arbejde saa godt som ganske vilde have optaget den Arbejdskraft og de Penge, der stode til Arkivets Raadighed, blev Fortsættelsen indtil videre
