415
1564.
30. Marts (Frederiksborg). Til samme. Valentin Manstein, Høvedsmand, har berettet, at en af hans Knægte og dennes Hustru have frastjaalet ham 200 Gyldenklippinge paa 2 Klippinge nær og 100 enkelte Dalere og til troer Hænde leveret dem til en Borger i Falsterboe, der er bleven fængslet for denne Sag og har bekendt at have modtaget ovennævnte Guld, men saa er død kort efter i Fængselet. Da Knægten og dennes Hustru have tilstaaet at have stjaalet Pengene og have staaet til Rette for deres Misgerninger, og Borgeren har bekendt at have modtaget Pengene, skal Hr. Eyller paa Kongens Vegne indvise Valentin Manstein efter dennes Begæring i den afdøde Borgers Hus, Jord, Skude og andre Efterladenskaber, saa at han kan faa Erstatning for sit Tab. Seddel: Han skal befale Borgerne i Malmø at sende Knægtene i Byen Fetalje og andet nødvendigt efter det til Borgerne sendte Brev og forkynde Brevet om Klippinge for Borgere og Bønder. T. 7, 671.
— Til Eyller Grubbe. Som han vil se af indlagte Supplikats er denne Brevviser, Willicke Enthes van Mentheda, for nogen Tid siden bleven aftakket fra Kongens Ryttere og mener at have sit »Antog« og noget af sin Besolding til gode; da Kongen ikke kender Sagen, har han henvist ham til Eyller Grubbe og befaler denne at betale ham hvad der med Rette tilkommer ham, dog mener Kongen ikke at være ham noget »Antog« skyldig, da han selv tilbød sin Tjeneste og boede i Helssingør. T. 7, 670. Befaling til Abbeden af Soerdt at lade Jesper Kraufze, Eyller Kraufze, Erich Rudt og flere af deres Slægt og Venner faa Natteleje der i Klosteret en Nats Tid med Fru Lenes, Hr. Hans Kraufzis, Lig, dog for deres Penge efter deres eget Tilbud. Udt. i T. 7, 670.
31. Marts (—). Til Hr. Niels Lange. Formedelst de mange Klager og Trætter om Grimstrup og Aare Sogne i Riiper Stift har Kongen gjort en Forandring derpaa, hvilket han kan se af det udgaaede aabne Brev og Kongens Skrivelse til ham om Sognene; da den nye Ordning evig skal holdes ved Magt, skal han, hvis han finder denne Brevviser, Hr. Nils Polssen, duelig til at være Sognepræst, skaffe ham et eller to Sogne i Stiftet, som han kan have sin Underholdning af. Kongen sender ham Hr. Nils's Supplikats. T. 7, 672 b.