502
1564.
Nærværelse udspørge ham om, hvem der har »førdret« ham til Gydinge Herred, hos hvem han har været, og hvad han har udrettet. De skulle indsende skriftlig Beretning om Præstens Bekendelser. T. 8, 128 b.
7. Sept. (Kbhvn.). Aabent Brev, hvorved Kongen tillader Byen Medelfart, der herefter skal ligge under Kongens eget Fadebur, at bruge de Jorder i Marken med Huse og Haver, som den hidtil har brugt, mod at svare svare sædvanlig Landgilde deraf og sædvanlig Afgift af Færgerne for Byen; Byen maa endvidere bruge den sædvanlige Marsvinejagt og Aaledræt i Sundet mod at svare Tolderen smstds. Kronens Rettighed deraf; Byfogden skal oppebære Kronens Rettighed af Sagefald, Førlov og andet der i Byen. Borgerne maa have fri Græsgang til deres Heste, Fæ og Svin paa Heinet og Fenøø for samme Leje som hidtil, derimod forbeholder Kongen sig Oldengæld af deres egne Svin, som de drive i Skovene til Slottet, hvilken Tolderen skal oppebære. R. 8, 172 b.
— Aabent Brev, hvorved Kongen tager Hospitalet i Lund og Helliggejsthus smstds., som Ærkedegnen i Lund har i Forsvar, i sin Beskærmelse og fritager Bønderne derunder for Egt og Arbejde, med Undtagelse af Ægt til Kongens Fadebur, saaledes som Kong Christian III tidligere har bevilget. R. 8, 445.
8. Sept. (—). Forleningsbrev for Lauritz Nielssen paa et Vikarie i Aarhus Domkirke, som Hr. Peder Vinther sidst havde i Værge; naar han ikke længere studerer ved noget Universitet, skal han residere ved Domkirken. R. 8, 81. Orig i Provinsark. i Kbhvn.
10. Sept. (Frederiksborg). Til Herlof Trolle, Admiral. Kongen har modtaget hans Skrivelse, dat. Torsd. den 7. Sept. under Bornholm. For nogen Tid siden havde Kongen sendt Krigsfolket ind i Sverrig ad den lige Vej til Ennekiøpinge og havde haabet, at det skulde naa frem til Holveien og der udrette noget mærkeligt, hvortil ogsaa Jørgen von Hols og Daniel Rantzaus Regimenter vare og, saa vidt Kongen ved, endnu ere villige, men Grevens Ryttere, der altid have gjort og endnu gøre alt Mytteri, tillige med dem, der ligge under Kongens egen Hoffane og under Josue von Qvalen, vare uvillige; de vare Aarsag til, at Krigsfolket rykkede tilbage til Skaane uden at udrette synderligt. Da den Svenske nu i egen Person
