513
1564.
13. Okt. (Flensborg). Til Krigskommissærerne. Kongen har af Hr. Jørgen Løckis, Hr. Verner Persbergs og Hr. Lauge Bradis Skrivelser til to af de hjemmeladte Raader i Kiøpnehafn set, at de nu ville rykke op med Hoben, hvorfor de begære, at der maa blive sørget for Proviant, Havre og Vogne til Efterføring, da Toget ellers ikke bliver langvarigt; men da det jo ikke vel er muligt at ordne. alt saaledes, at der intet mangler, synes der kun at være lidet Haab om at udrette noget, hvis Toget straks skal opgives, naar der kommer Mangel. Da Sten Rossensparre nu imidlertid sikkert er kommen til dem og de af ham have erfaret de hjemmeladte Raaders Betænkning om Toget, befaler Kongen dem at foretage et Tog enten paa den ene eller den anden Side og gjøre Fjenderne Afbræk, for at ikke al denne Omkostning skal være gjort til ingen Nytte. T. 8, 142. Til Hr. Magnus Guldenstiern. Kongen har læst Kommissærernes Skrivelse, der formodentlig er afsendt, førend Sten Rossenspare kom tilbage, da han ikke skriver med; hvad de nu ville gøre efter hans Tilbagekomst, maa Tiden vise. Kongen har læst Jens Holgersens og Jens Kaas's Brev og befaler ham i Forening med de andre Raader at raadslaa om, hvorledes det gamle Løsse kan ødelægges og de i den Landsende forstærkes saaledes, at de kunne gøre Fjenden Afbræk, saa det norske Fiskeri desto tryggere maa gaa for sig. Han skal skaffe den skotske Høvedsmand saa mange Penge, der kunne undværes, og lade ham faa nogle danske Knægte, som han kan indøve og bruge mod Fjenden; ligeledes skal han sørge for, at Michel Gydinge med sin Hob med det allerførste kommer paa Toget og udretter noget. Han skal skriftlig underrette Kongen om, hvor mange danske Udbudsfolk der i alt ere komne over fra Jylland, Fyen og Sjælland, baade til Skibs fra Olborg og over Land, hvorledes de ere fordelte og hvem der er deres Befalingsmænd. Da den skotske Høvedsmand har tilbudt at ville skaffe Kongen nogle Folk fra Skotland, vil Kongen skrive til Johan Baptist om denne Sag, naar den skotske Mand, hvis Skib er arresteret i Diepen i Frankrig, kommer hid og melder Kongen sin Afsked med den skotske Høvedsmand. Da Hr. Magnus af denne har forstaaet, at han og hans Folk ville tage Tømmer i Norge i Betaling og selv ville hente det, anser Kongen, der synes, at dette er et godt Anslag, det for raadeligt, at der, hvis der kan blive besluttet noget bestemt derom, i Tide skrives til Lensmændene