514
1564.
i Norge om efter Lejligheden at lade hugge Tømmer, dog henstilles alt dette til Hr. Magnus's bedre Betænkning. Kongen samtykker i, at Malmø bliver fri for at sende en Jagt til Marstand. Kongen vil beholde de Bøsselod, som Simen Surbeck har købt til ham, da han anser det for godt Køb, og hvis denne kan bestille flere enten hos den samme Købmand eller hos andre, finder Kongen det godt. Da Pouel Møntmesters Svoger skal være død, skal Hr. Magnus, skønt Kongen ikke mener, at Pouel Møntmester med Ære saaledes kan sige sig af med Mønten, naar Nøden trænger og andre ikke saa hurtig kunne faas, dog forlange bestemt Besked af ham og tilskrive Kongen hvad der skal bestilles derom samt tale med Rentemesteren om, hvorvidt det er gavnligt igen at hidkalde den Møntmester af Munster, som tidligere var i Tjenesten, at ikke Mønten skal standse. Seddel (ikke indført i T.): Da Kongen mener, at de to Hager, som han har bestilt hos Smeden Cornelius, nu maa være færdige, skal Hr. Magnus modtage dem, lade gøre 2 Kister af tynde Brædder, overtrække dem med vekset Lærred eller andet, for at de ikke skulle blive vaade, lade Hagerne bevinde og med dertil hørende Redskaber lægge i Kisterne, hvilke han saa skal sende til Kongen. »I ville hermed handle som det sig bør, efterdi I i eders unge Dage selv haver været en Skytte og vide med Haandværket om at gange. T. 8, 142 b. Orig. -
13. Okt. (Flensborg). Til Hr. Magnus Guldenstiern, Johan Friis, Hr. Otte Krumpen og Byrge Trolle. Kongen har i disse Dage modtaget to Skrivelser fra Hr. Jørgen Løcke, Hr. Verner Persberg og Hr. Lauge Brade til dem, hvori de melde, at Feltøversten, Grev Gunther af Suartzburg, har beklaget sig til dem over, at det Fæ, som han kar købt i Sverrig, er blevet anholdt ved Færgestederne i Laaland. Som de vel vide, have Kongens Undersaatter klaget over, at der drives en stor Hob Øksne og Fæ gennem Landet, og at Driverne tage alt det Kvæg, de kunne faa fat i paa Vejen, ligegyldigt hvem det tilhører, og give til Svar, naar det kræves tilbage, at det var svensk Fæ; Kvæget er derefter paa Undersaatternes Begæring blevet anholdt, dog vidste Kongen ikke, at det var Grevens Kvæg, og endnu mindre kunde han tro, at dennes Folk vilde handle uretfærdigt mod Kongens Undersaatter; siden har en af Grevens Tjenere meldt, at godt 70 af dennes Øksne vare blevne anholdte ved Rudbye, hvorefter han straks fik Skrivelse til