Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565).pdf/532

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

528

1564.

dog skal Symon Suerbeck sige god for ham, ligesom han selv skal gøre en Orfejde. T. 8, 163 b. Orig.

28. Nov. (Nyborg). Til samme. Da Kongen, der har lovet at laane Hertug Adolf af Holsten nogle Gyldenstykkes- og Fløjlstapeter og har sendt denne Brevviser afsted for at udtage dem, erfarer, at der er et opslaaet paa Frederichsborg i Grevens Kammer og et paa Kiøpnehafns Slot ligesaa i Grevens Kammer, skal Hr. Magnus lade det paa Frederichsborg hente til sig tillige med de andre, der findes i Sølvkammeret og paa Kiøpnehafns Slot, bese dem, indlægge 3 af de skønneste i en Kiste og sende dem hid med denne Brevviser. Han skal lade Rentemesterens Skriver eller en anden være tilstede, naar Tapeterne udtages, for at have Tilsyn dermed og siden tillukke Kisterne og Kammeret. T. 8, 164. Orig. Til Bønderne i Gydinge Herred, hvem de end tjene. Da mange af dem trods det tidligere derom udgaaede Brev ere Sten Bilde til Vandaas ulydige med at holde Vagt og i andre Maader, slutte Fred med Fjenderne, købe af og sælge til dem og tilføre dem Salt og andre Varer, befales det strengelig alle og enhver at være Sten Bilde lydige og afholde sig fra al Handel og Vandel med Fjenderne. Alle, der overtræde dette Paabud, ville blive straffede paa Livet. T. 8, 162.

— Til Steen Bilde. Ovenstaaende Brev sendes ham til Forkyndelse. Han skal med bedste Lempe tilholde dem til at vise sig som tro Undersaatter ligesom hidtil; Kongen vil til Gengæld være dem en naadig Herre. Han skal straffe alle ulydige, have god Opsigt med Vagt og gøre Fjenderne al mulig Modstand, hvis de gøre Indfald. T. 8, 163. Til Biørn Kaas, Embedsmand paa Helsingborg. Han skal befale alle de Kronens Tjenere, han har i Befaling, at holde god Vagt sammen med de andre Herredsmænd og være Steen Bilde lydige. Da han ikke selv kan være borte fra Slottet, skal han i Betragtning af Sagens Vigtighed befale sine Fogder og Tjenere at hjælpe Steen Bilde med at holde godt Regimente blandt Bønderne og fremfor alt forhindre Mytteri iblandt dem. T. 8, 161 b.

— Til Voitzla Vobitzer, Embedsmand paa Trøiborg. Da hans Fogder trods Befalingen til Lensmændene i Stifterne om at oppebære Kronens Tiendekorn gøre Lensmanden paa Riberhus Hinder paa Kronens Tiendekorn af Trøiborg Len, befales det