539
1564.
16. Dec. (Nyborg). Befaling til Kapitlerne at komme Kongen til Hjælp med Penge til Krigsfolkets Lønning og inden 20. Dag Jul [13. Jan.] sende dem til Kiøpnehafn til Rentemesteren. Roskyld 4000 Dlr., Lund, Aarhus og Riibe hver 3000 Dlr. og Viborg 2000 Dlr. T. 8, 184.
17. Dec. (—). Gældsbrev til Johan Friis til Hesleagger, Kansler, paa 500 DIr., som Kongen lover at betale tilbage med de første tyske Dalere, han faar. Udt. i P. 114 b.
— Lignende Brev til Hr. Otte Krumpen paa 500 Dlr. Udt. i P. 114 b.
19. Dec. (—). Aabent Brev, hvorved det forbydes alle at bruge utilbørlig Snak eller Bagtale om hverandre i Selskab eller andensteds eller at digte eller udskrive Skældsskrifter mod hinanden, da der kommer megen Strid deraf, særlig mellem Kongens Undersaatter og Krigsfolket. T. 8, 1901. (Eskebjærg). Fuldmagt for Hr. Magnus Guldenstiern, Statholder, Johan Friis, Kansler, Børge Trolle og Jochim Beck, Rentemester, til at forhandle med Kongens Undersaatter om Laan af Penge og sætte Krongods i Pant derfor samt til at handle med Undersaatterne om at laane eller paa anden Maade undsætte Kongen med Fetalje. De af dem i Kongens Navn og under Kongens Segl udstedte Breve vil Kongen anerkende. T. 8, 191.
— Til Johan Friis. Da Kongens Undersaatter kunne ventes at ville have Brev paa hvad de laane Kronen, og Kongen ikke nu kan undvære nogen Sekretær, sender han Johan Friis sit Signet med Herlof Trolle, Admiral, med Befaling til at beholde det og forsegle de udgivne Breve med det. T. 8, 191.
20. Dec. (Nyborg). Til Peder Bilde og Dr. Hans Albredssen. Sognemændene i Bjerge Sogn have klaget over, at Sognet i Dr. Peder Paladius's Tid er bleven annekteret til Ør[s]lof Sogn, skønt Præsten havde saa megen Rente, at han kunde underholde sig til Nødtørft deraf, og over, at Ørslofs Sognepræst bor saa langt borte fra dem; da Vejen desuden er daarlig om Vinteren, saa at man ikke uden Fare kan passere den, særlig ved Nattetid, begære de igen at faa egen Sognepræst, som de ville underholde til Nødtørft; Præster have allerede tilbudt at ville tjene dem. Da Kongen ikke kender 1 Tr. Secher, Forordninger I. 276 f.
