Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565).pdf/583

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

579

1565.

22. Marts (Børringe). Til Pouel Huitfeld. Der sendes ham en Skrivelse fra Borgemestre og Raad i Halmstad med Befaling til, da Kongen har givet [N. N.] Klosteret efter det af ham sendte Register, en Gang for alle at undersøge Sagen og at handle med N. N. om at lade de paa Grunden værende Gaarde blive staaende, mod at N. N. faar Jordskylden deraf; ligesaa skulle de Gader og Alminder, der til Byens og Befæstningens Nytte gaa gennem samme Ejendom, blive ved Magt. Han skal undersøge, hvilke Tiender der kunne udlægges Hospitalet i Stedet for denne Ejendom, og underrette Kongen derom. Seddel: Da Lauritz Jenssen vil tilholde sig de Bygninger, som Borgerne have sat paa ovennævnte Jord, skal han sørge for, at denne ikke besværer Borgerne, da Kongens Brev ikke siger, at disse skulle miste den Bygning, som de paa egen Bekostning have opført. T. 8, 254 b. Aabent Brev til Bønderne i nedennævnte Lensmænds Len om en almindelig Skat, saaledes at hver Mand, der sidder for Gaard, skal give 10 Mk. i Klippinge, hver Kronens Ugedagsmand 5 Mk. og hver Pebersvend, Gaardmand, Skrædder, Skomager, Smed, Kæltring, Tjenestedreng og Møller 5 Mk.; overalt skal den rige hjælpe den fattige, og Skatten skal være ude inden Paaske. Kun Adelens egne Ugedagsmænd, der gøre Ugedage og bo i de samme Sogne, hvori Adelens Sædegaarde ligge, skulle være fri. Udt. i T. 8, 255 b. Befaling til Hr. Eyler Hardenberg, Axel Viffert, Biørn Kaas, Hans Spiegel, Jacob Sparre, Byrge Trolle, Fru Sitzelle, Knud Guldenstierns, og Hr. Lauge Brade at forkynde ovenstaaende aabne Brev, lægge Bønderne i Læg, indkræve Skatten og straks sende den til Rentemester Jochim Beck. K. Udt. i T. 8, 255 b. Til Johan Friis, Kansler. Da mange af de tyske Ryttere mangle Heste, ligesom ogsaa mange af deres Svende ere døde, hvilket volder Kongen stor Skade, eftersom deres fulde Besolding alligevel maa betales dem, vil Kongen lade dem mønstre og mener at kunne ordne det saaledes, at de lade sig mønstre og betale paa 2 Maaneder, halvt i Klippinge og halvt i Dalere, til hvilken Ende han beder Johan Friis laane sig 6000 Dlr. enten mod Pant eller Rente. T. 8, 255 b.

23. Marts (—). Fredebrev for Jørgen Kotti, Borgemester i Ottense, der nu har stillet Fru Sophia Locke, Jacob Hardenbergs