Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565).pdf/675

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

671

1565.

til Vardberg mod Fjenden, igen ere løbne hjem, skal det undersøges, om nogen af Høvedsmændene, Sten Bilde eller Axil Viffert, eller Kommissærerne forløvede dem. Froste Herred drog først af Lejren, og en tog Fænniken med sig uden Tilladelse af Fændrikken, der blev i Lejren; det skal undersøges, hvem det var. Axel Viffert beretter, at Lasse i Granckerup forbød Fændrikken i Froste Herred at drage frem med Fænniken, skønt Axel Viffert befalede det. Peder Erichssen i Nordtorp var Principal i Froste Herred og raadede Bønderne til at drage hjem. Man skal faa at vide hos Fændrikkerne, hvem der raadede Bare og Oxie Herred til at drage hjem. Man skal faa at vide hos Fændrikken, hvem der var Kaptejn for, at Fers Herred drog hjem uden Tilladelse. Sten Bilde beretter, at de Bønder, der fik Lov at drage hjem, lejede 800 Bønderkarle, der skulde blive ved Krigsfolket; disse oppebar nok Pengene, men drog ogsaa bort; da her er stor Skyld, skal det nøje undersøges, hvem der forløvede dem, og hvorledes det forholder sig hermed. I alle Herreder er en Del helt bleven hjemme, hvorfor det skal undersøges, hvem de ere og hvem der har givet dem Dristighed til at blive hjemme. Jørgen Tidemand, Biørn Kaas, Sten Bilde og Axil Viffert, der have erfaret Kongens Mening om disse Sager, skulle tilkendegive de andre, hvorledes der nærmere skal handles hermed. Udt. i T. 8, 410 b.

9. Okt. (Kbhvn.). Til alle Kapitler i Danmark. Efter Raadslagning med Rigsraadet er det bestemt, at enhver, der har Indkomst og Rente i Domkirken, skal give Kongen 1 enkelt Daler af hver 3 smalle Tdr. Korn; 1 Fjerd. Smør eller 6 Mk. Landgildepenge eller 1 Bolsvin regnes lig med 3 Tdr. Korn; endvidere vil Kongen i Aar oppebære Halvparten af al Domkirkens Indkomst. De skulle sende Hjælpen til Eyller Grubbe paa Kiøpnehafns Slot inden S. Morthens Dag, lade Domkirkens Indkomst gøre i Penge og fremsende den til samme Tid. T. 8, 411 b.

10. Okt. (—). Befaling til Borgerne i Jylland, Fyen og Langeland, Sjælland, Møen og Smaalandene straks at udgive de Dalere, som de have faaet Brev om at komme Kongen til Hjælp med, og levere dem til de dertil beskikkede Opkrævningsmænd. T. 8, 412. Befaling til Hr. Jørgen Løcke, Anthonis Bryske, Biørn Anderssen og Claus Huitfeld straks at rejse rundt til alle Købstæderne, indkræve ovennævnte Dalere og ilig sende dem hid. Seddel: