185
1567.
og
20. April (Frederiksborg). Til Christopher Valckendorf. Da Dr. Zacharias Welingk har meldt, at han formedelst den store Is anden Lejlighed sidste Vinter ikke har kunnet komme over til Ødtzel og meddele Valckendorf de Hverv, Kongen har befalet ham at overbringe, befales det Christopher Valckendorf at overlevere Arnsborg Slot til Hertug Magnus, hvis det ikke allerede er sket. T. 9, 286 b. K.
— Forleningsbrev for Christiern Jul til Ustrup paa Kronens Part af Tienden af Bure og Nafuer Sogne og paa Kronens Rettighed af alt Kirkegods, øde og bebygget, i Uldborg Herred, uden Afgift. R. 9, 50 b. K.
21. April (—). Livsbrev for samme paa Beckemarckgaard i Nørrejylland, uden Afgift, hvis han overlever sin Broder Ifuer Jul, der nu har Gaarden i Forlening. R. 9, 51. K.
— Instruks for Frantz Brockenhus og Biørn Kaas paa Toget til Norge: De skulle begive sig til Aggershus med Krigsfolket og raadslaa med Lensmanden og de paa Slottet liggende Adelige om, hvor og hvorledes Fjenderne skulle angribes. Hvis de ere stærke nok til at gøre Fjenden Afbræk, skulle de straks i Forening med dem, der ere paa Slottet, angribe ham, men dog besætte Slottet saaledes, at det kan være forvaret. Hvis Fjenden er for stærk til, at de kunne drive ham ud af Landet, skulle de se at gøre ham saa meget Afbræk som muligt, bringe Landet til at hylde Kongen og underrette denne om Stillingen, for at han kan sende dem Undsætning eller paa anden Maade gøre Fjenderne Afbræk. De Undersaatter, som kun nødtvungent have hyldet de Svenske og nu ville gaa Raaderne til Haande, skulle de igen tage til Naade og tage Ed af dem paa, at de ville være Kongen og Norges Rige tro og være Lensmændene lydige; derimod skulle de behandle dem, der ikke godvillig ville gaa dem til Haande, som Fjender. De, der have gjort Anslag med Fjenderne og vist sig som Forrædere, skulle straffes efter Norges Lov. Hvis Fjenderne have indtaget (bekræftet <<) og besat Hamer Gaard, skulle de se at tage den tilbage eller, hvis de ikke kunne det, da at afbrænde eller paa anden Maade ødelægge den. Selv om de paa Vejen faa Underretning om, at Fjenderne ere rykkede bort fra Aggershus, skulle de dog drage derop og igen bringe Undersaatterne til Lydighed. Hvis Fjenderne drage tilbage til Sverrig, men alligevel indtage Hamer Gaard, skulle de raadslaa med de Norske og, hvis disse alene ere stærke