187
1567.
21. April (Frederiksborg). Til Biørn Anderssen. Da der findes mange øde Jorder i Kiøpnehafn, hvilke Ejerne ikke have villet bebygge eller indplanke, skønt de for lang Tid siden ere tilsagte dertil paa Tinge og der er taget Tingsvidne derpaa, og da der samles allehaande Urenlighed paa Jorderne, hvoraf der kommer Stank og ond Lugt og adskillig Sygdom i Byen, har Kongen befalet ham at lade paabyde paa Tinge og fra Prædikestolen, at alle Ejere af saadanne Jorder inden 14 Dage skulde indhegne eller bebygge disse, da de i modsat Tilfælde skulde være forbrudte til Kronen. Imidlertid henligger stadig Størsteparten af Jorderne øde som tilforn, hvorfor han endnu en Gang skal advare Ejerne, at de inden en bestemt Tid bebygge eller indplanke dem; sker det alligevel ikke, skal han straks lade Jorderne vurdere og enten indhegne dem til Slottet eller sælge dem til den vurderede Pris til Folk, der ville bebygge eller indelukke dem. Han maa ikke befatte sig med de Universitetet, Hospitalet, Kirken eller Skolen tilhørende Jorder, men skal tilholde dem, der have disse Jorder i Befaling eller Besiddelse, at indhegne eller bebygge dem. T. 9, 294 b. K. 1
22. April (—). Befaling til samme at lade alle Husene paa Skioldenes nedbryde, baade Stalde og andre, undtagen Stenhuset, hvoraf han skal tage Tag og Spær, men lade Muren staa indtil videre. Han skal lade den nedbrudte Lade føre til Sundbye Færge og befale Matz Skiel at lade den lægge ved Færgehuset og passe vel paa den, indtil Kongen sender Bud efter den. Han maa sælge Bønderne hvad Foder og Halmtag der findes, ligesaa Sten og smaat Tømmer, som Kongen ikke kan bruge til Bygning. Han skal lade pløje og saa til Vor Frue Kloster i Roskylle og overtage Klosteret til 1. Maj. T. 9, 298. Pantebrev til Frantz Brockenhus til Brangstrup paa Solte Slot og Len, som Gregers Ulfstand nu har i Værge, samt følgende Gods, der tidligere laa til Vor Frue Kloster i Roschilde: 1 Gaard og 1 øde Jord i Giørsløf Sogn i Biefuerskoufs Herred, 1 Gaard i Suansberig i Herføgel Sogn, 4 Gaarde i Kløfuestedt i Dalbye Sogn i Ramsø Herred, 2 Gaarde i Dalbye, 1 Gaard i Ørstedt By og Sogn, 1 Gaard i Ladagger By og Sogn, 1 Gaard i Salbyetorp i Høfuelse Sogn, 2 Gaarde i Pefringe i Faxe Herred og 2 Gaarde i Olstrup By og Sogn i Hammers Herred for 4000 Jochims- 1 Tr.: 0. Nielsen, Kbhvns Dipl. I. 436.